I det fynske folks tjeneste

To-cifret millionunderskud til Totalbanken

Fynske Totalbanken kom ud af 2008 med et tab på 25 millioner kroner.

Banken har tabt 69 millioner kroner på lån. Samtidig har der været kurstab og udgifter til den første bankpakke. Tilsammen fører det til et underskud på 25 millioner kroner.

Men faktisk levede banken op til forventningerne, for allerede i midten af januar nedjusterede banken forventningerne.

- Det øgede nedskrivningsbehov kan primært henføres til erhvervskunder med en spredning på forskellige brancher, skriver banken i årsregnskabet.

Totalbanken har endnu ikke besluttet om den vil med i en bankpakke to.