I det fynske folks tjeneste

Civil betjent overfaldet i Vissenbjerg

En ung mand overfaldt natten til søndag en civil betjent til "røverfest" i Vissenbjerg.

Fyns Politi efterlyser nu den 19-20-årige gerningmand.

- Jeg kan genkende ham. Det er et strissersvin. 

Sådan sagde en ung mand, da han genkendte en politibetjent, der som privat person var til byfesten. En flok unge slog herefter kreds rundt om betjenten, mens en 19-20-årig mand slog ham i ansigtet. Betjenten fik brækket sin næse og slået en fortand løs.
 
Overfaldet skete kort før klokken 02, hvorefter gerningsmanden kørte fra stedet i en grøn Toyota Corolla.
 
Gerningsmanden beskrives som: 19-20 år, omkring 180 cm høj, han var iført en hvid hættetrøje og ¾ lange cowboybukser, kronraget, og så er han formentlig skadet på sin ene hånd, efter at have slået betjenten.
 
Oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på 114.