Claudias kamp tilbage til livet

- Er det okay, det jeg har taget på?

Claudia Christensen refererer til den blå hættetrøje og de matgrønne bukser, hun har på.

- Jeg valgte bare noget, som jeg vidste, jeg ville føle mig tryg i.

- Du bliver nødt til at holde øje med tiden. Jeg kan ikke klare at sidde her mere end tyve minutter, så begynder jeg at dissociere.

En tilstand, hvor hun er fysisk tilstede, men mentalt forsvinder. 

Claudia Christensen har senfølger efter at være blevet seksuelt misbrugt. For hende og andre, der kæmper med senfølger, er dissociation det, som de gjorde under de seksuelle overgreb for at beskytte sig selv. 

- Det er jeg glad for. Bliver jeg presset for meget, får jeg slem migræne i en til to dage, og så kan jeg ikke lege med min søn.

En femårig pige går ind til sin mor og fortæller, hvad stedfaren har udsat hende for.

Det er ikke vrede eller omsorg, som den femårige pige bliver mødt med. Det er benægtelse. Stedfaren fortæller moderen, at det må være noget, deres lille pige har drømt. Dagen efter tager han fat i Claudia Christensen, da de er alene, og fortæller hende, at det var noget hun drømte. Han siger, at hun skal sige det samme til sin mor.

- De efterfølgende år lurede min mor bag hvert et hjørne. Hun holdt øje med os. Måske troede hun ikke helt på hans forklaring, måske gjorde hun. Der skete ihvertfald ikke flere overgreb i vores hjem. Det var først, da jeg var ni år gammel, at han begyndte på det igen.

I de efterfølgende år sker overgrebene i stedfarens praksis. Han er læge, og der er ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at steddatteren er en hyppig gæst i praksissen.

Da Claudia Christensen er ni år, fortæller stedfaren hende, at de nu indgår en pagt, om at de skal giftes, når hun er gammel nok. I samme ombæring begynder de seksuelle overgreb at foregå i hjemmet, og kun enkelte gange i stedfarens praksis.

Stedfaren får job på et hospital i Jylland, hvor han bliver reservelæge på psykiatrisk afdeling. Indimellem foregår de seksuelle overgreb på hospitalets lægeværelse. På det tidspunkt er Claudia Christensen 13 år.

En 15-årig pige løber. Hun stikker af.

Siden hun var ni år gammel, har hun hver anden nat skullet tilfredsstille sin stedfars seksuelle lyster. Han lod hende forstå, at hvis hun ikke gjorde, som hun fik besked, ville husfreden ophøre.

Hun fortæller, hvad hun har været udsat for til politiet, som begynder at efterforske sagen.

Min mor sagde under afhøringen, at hun lod det ske, så mine søskende kunne have en far.

Stedfaren bliver også afhørt, men ifølge Claudia Christensen skifter han løbende sin forklaring.

Under retssagen græder stedfaren. Han angrer og overbeviser alle i salen om, at der er tale om et enkelttilfælde efter Claudia Christensen skulle være fyldt 12.

Han bliver idømt to års fængsel i efteråret 1993 og tager orlov fra hospitalet, han er ansat på, under påskud af at skulle til Norge i en længere periode.

Claudia Christensen får 20 psykologtimer, da hun er 17 år, som følge af retssagen.

- Jeg forstod simpelthen ikke, hvad der skete. Jeg forstod intet, og psykologsamtalerne gik bare med, hvordan jeg havde det og hvordan min uge var gået.

Stedfaren afsoner 14 måneder af sin dom i et fængsel på Fyn, før han bliver løsladt. Han vender tilbage fra orlov til sit job på hospitalet og til sit ægteskab.

Da Claudia Christensen opdager, at stedfaren er vendt tilbage til sit gamle job, sender hun et brev til hospitalet, hvor han er ansat.

I brevet fortæller hun, hvorfor hospitalet har skullet undvære deres reservelæge i næsten halvandet år, men brevet har ingen effekt. Stedfaren forbliver ansat på hospitalet gennem 90'erne og 00'erne.

Graviditet får det hele til at vælte

Claudia Christensen har ikke haft et job i mange år, dels fordi hun har været hjemmegående mor, dels fordi hun ikke har været i stand til at passe et job. I Danmark kommer hun på kontanthjælp og bliver sendt igennem forskellige aktiveringsforløb. Der går ikke lang tid, før hun bliver gravid.

- I sjette eller syvende måned af min graviditet vælter min verden. Jeg har brugt så mange år på at være stærk og have en facade ud ad til, men nu kan jeg ikke mere.

Mens Claudia Christensen har sin søn i maven, mister hun lysten til at leve. En mørk sky lægger sig tungt over hendes sind. Kommunen rykker ind med det helt store alarmberedskab, fordi hun er gravid, og det vurderes, at hun kan være selvmordstruet.

Da hun har født, kommer hun til lægen. Claudia Christensen fortæller om sin barndom, hun har prøvet at leve videre, men det føler hun ikke, er muligt for hende længere. Lægen kender til senfølger, og sender hende til visitering på CSM Syd, Center for Seksuelt Misbrugte, i Odense.

- Der siger de, at jeg er sådan en, de vil kunne hjælpe. Man kan få gruppeterapi eller individuel terapi, og min sag er så voldsom, at de siger, jeg skal have det sidste. Men samtidig fortæller de mig, at ventelisten til behandling er lukket.

Hjælpen ligger mange år ude i fremtiden

Hun har fået 12 gratis psykologtimer, mens hun venter på at blive skrevet op på ventelisten til behandling. Da de 12 timer er brugt, får hun 11 nye, som hun skal betale en nedsat pris for. Men hun er på kontanthjælp, og derfor har hun kun råd til en time om måneden.

- Vi snakkede hverken om min stedfar, min mor eller min barndom. Det kan man ikke bare tage hul på, for så at fortsætte snakken om en måned. I stedet snakkede vi bare om, hvordan jeg havde det og hvordan det gik.

Efter to års ventetid åbner ventelisten hos CSM Syd. Claudia Christensen kan blive skrevet op til behandling om yderligere to år.

- To, fire eller tusind år. Det er fuldstændig underordnet. Det føltes som en evighed.

Ifølge Claudia Christensen forværres hendes tilstand gradvist, mens hun venter på behandling. Hun sover dårligt og oplever konstant, hvad hun beskriver som en film, der kører i hovedet på hende dag og nat, og tvinger hende til at gennemleve alle de overgreb, hun har været udsat for.

I efteråret 2017 skriver Jon Bjarnason, Claudia Christensens kæreste, et åbent brev til stedfaren, som udtryk for sin vrede og frustration. Da Claudia Christensen læser, hvad hendes kæreste har skrevet, fortæller hun ham, at de skal sende brevet til SPOR (Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb). Hun mener, at brevet kan hjælpe andre med senfølger, så de ikke føler sig alene.

Kort efter bliver brevet lagt ud på SPOR’s hjemmeside.

Jon Bjarnason brev til Claudia Christensens stedfar

mens du væmmeligt tvang din voksne tunge ind i hendes mund og pressede dit stive lem mod hende omme i garagen

Jon Bjarnason

Jeg kan næsten ikke tro, at det bare spontant kom over dig, da du på din 46-års fødselsdag, mens alle gæsterne sad i stuen, “indgik en pagt” med den uforstående niårige pige om giftermål, mens du væmmeligt tvang din voksne tunge ind i hendes mund og pressede dit stive lem mod hende omme i garagen. Eller måske har den ene dag bare taget den anden, og nu mente du, hun var klar til at rykke ydelserne hjem i huset. Hun havde jo allerede på det tidspunkt betjent dig regelmæssigt i flere år i din praksis efter skoletid. Som psykiater må du jo teoretisk set vide, hvilke rædsler du har udsat hende for og hvordan det næsten er umuligt at blive et helt menneske igen med sådan en barndom.

Jon Bjarnason skriver brevet, da Claudia Christensen begynder i behandling på CSM Syd efter fire års ventetid. De konstaterer, at hun, ligesom 80 procent af alle andre med senfølger der bliver behandlet af CSM, har post-traumatisk stress syndrom.

En glad kvinde sender en SMS i marts 2018

Hej William. I går fik jeg tilkendt et ressourceforløb i fem år, hvor første opgave er at gøre CSM færdigt. Det giver ro. Venligst Claudia

I 2017 tager Claudia Christensen for første gang en bisidder med til samtale på kommunen. Til trods for udtalelser fra lægen, som skrev, at hun intet magtede, bliver hun gentagne gange sendt i forskellige forløb. Med hjælp fra en bisidder får Claudia Christensen, efter mange års kamp, overbevist kommunen om, at hun ikke er i stand til andet end at passe sin behandling, som der resterer et år af.

Selvom behandlingen på CSM Syd hjælper hende psykisk,så er hendes krop svækket. Hvis hun kommer for hurtigt ud af sengen, giver hendes ben efter, hun vælter ting med hænderne, og hendes kæbe låser, når hun taler om sin barndom. På gode dage kan hun følge sin søn afsted om morgenen og lege med ham, når han kommer hjem.

Har du brug for hjælp?

Har du været udsat for overgreb i din barndom, kan du søge råd og vejledning hos Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb - SPOR.

Senfølger i Danmark:
Ask Elklit, professor, Videncenter for Psykotraumatologi på Syddansk Univeritet, undersøgte i 2015 senfølger. Undersøgelsen viste, at der er 1200 børn i hver generation, som bliver udsat for overgreb i barndommen. 60 procent af dem skal have behandling for senfølger, når de bliver voksne. I Danmark drejer det sig om knap 60.000 mennesker. Den aktuelle ventetid på CSM Syd er mellem tre og tre et halvt år.

Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb har ingen tal på hvor mange voksne med senfølger, der begår selvmord eller dør af enten alkohol- eller stofmisbrug, men som ofte er det personer, der aldrig har fået den hjælp, de har behov for.

Sådan er artiklen blevet til:

Artiklen er blevet skrevet på baggrund af et interview med Claudia Regitse Bjarnason Christensen. Derudover har TV 2/Fyn journalist, William Ejsing, haft adgang til førnævntes sagsakter fra psykologer, læge og kommunen, samt domsafsigelsen fra 1993.

 

TV 2/Fyn har bekræftet identiteten på Claudia Regitse Bjarnason Christensens mor og stedfar. (de er gentagende gange forsøgt kontaktet, men det er ikke lykkedes at få dem i tale).

 

Ydermere har TV 2/Fyn gennem Region Syddanmark fået adgang til en oversigt over stedfaren ansættelse på det unavngivne hospital. Datoerne matcher med Claudia Regitse Bjarnason Christensen udsagn om stedfarens orlov og ansættelse.

 

Claudia Regitse Bjarnason Christensen har to gange ændret sit navn. Hun ændrede sit for- og mellemnavn i forbindelse med et besøg hos en numerolog. Den anden gang hun ændrede navn, var da hun tog Jons efternavn. De er forlovet og bor sammen på Fyn.