CNN besøger Jim Lyngvild

Modedesigner og vikingeentusiast Jim Lyngvild får torsdag besøg af tv-stationen CNN. Jim Lyngvilds passion for vikingekulturen er nemlig nået hele vejen over Atlanterhavet - og skal nu på amerikansk tv.

Jim Lyngvild har i en årrække beskæftiget sig indgående med vikingekulturen. Begejstringen er så stor, at han har bygget sin egen vikingeborg, Ravnsborg, som ligger ved Korinth nær Faaborg.

Jim Lyngvilds store interesse for vikinger har afspejlet sig i en række af hans aktiviteter som ølbrygning, produktion af cremer og vikingefestival i Assens kommune.

Nu har den amerikanske tvstation CNN altså også opdaget den energiske fynbo, som skal deltage i et tvprogram om vikinger og fortælle om sin store kærlighed til dem.

 

Oversigt

    Oversigt