I det fynske folks tjeneste

Coaster trukket fri

Coasteren "See-Stern" blev natten til mandag trukket fri, efter at den søndag eftermiddag grundstødte i Odense Fjord.

Søndag nat blev coasteren bragt flot, hvor den efterfølgende blev slæbt til Lindøværftet. Det var også her, at coasteren var på vej til med stålplader, da den stødte på grund i Odense Fjord af endnu ukendte årsager.

Søværnets Operative Kommando (SOK) oplyser til Ritzau, at miljøskibet "Marie Miljø" nøje fulgte arbejdet med fritrækningen, hvis der skulle risikere at slippe olie ud. Men ifølge SOK skete det ikke.