Comeback efter familietragedie

Saybia forsangeren Søren Huss er tilbage med et soloalbum, efter han mistede sin kone i 2007.

Sangerens nye album hedder "Troen & Ingen" og udkommer 18. oktober. Udgivelsen bliver fulgt op med en miniturne, hvor Søren Huss giver koncert på Magasinet i Odense den 18. november.
Den første single "Et hav af udstrakte hænder" er allerede på gaden og i radioen.

Den karismatiske sanger fra Nyborg mistede i 2007 sin kone, som blev dræbt af en svingende lastbil. Herefter trak Søren Huss sig helt væk fra musikscenen, men er nu tilbage med 11 dybt personlige sange, skriver Ekstrabladet.

Oversigt

    Oversigt