Container-brand for anden nat i træk

To nætter i træk har der været brand i containere på Heliosvænget i Odense. Der er ikke sket øvrige materielle skader.

Kl. 02.20 i nat måtte politiet for anden nat i træk rykke ud til en mindre brand i en container på Herliosvænget i Odense.

En anden container på samme vænge stod også i flammer natten til torsdag. Hvorvidt brandene kan hænge sammen med de mange øvrige brande i Odense i de sidste måneder, kan politiet endnu ikke sige noget om.

- Som det ser ud nu, har det ikke forbindelse til de mange brandsager. Men det skal efterforskerne i dag finde ud af, siger vagtchef Mie Brøchner.

Containerne står umiddelbart ikke, så de kan antænde andre bygninger, men politiet ser alligevel med stor alvor på sagen.

- Det er jo i  et område med beboelse, så vi efterforsker sagen, siger Mie Brøchner.

Oversigt

    Oversigt