Container tømt for fyrværkeri

Ukendte gerningsmænd har tømt en container for fyrværkeri i Tved nord for Svendborg, det oplyser Fyns Politi.

Containeren stod på et område der tilhører Jem og Fix. Området var indhegnet, men gerningsmændene har væltet hegnet og brugt en skærebrænder til at komme ind i containeren.

- Skærebrænder og krudt er en rigtig dårlig kombination, og havde det udløst en eksplosion, kunne det være gået rigtig galt, siger vagthavende hos Fyns Politi til TV 2/Fyn.

I alt er der stjålet fyrværkeri til en værdi af 20.000 kroner.

Oversigt

    Oversigt