I det fynske folks tjeneste

Containerskib på grund: Derfor flyder der ikke litervis af olie ud i havet

Fragtskibet Victoria stødte fredag på grund nordøst for Fyns Hoved. Foto: Yilmaz Polat Fynske Medier.

Det kolde vand hjælper Forsvarets Operationscenter med at undgå en større katastrofe, efter fragtskibet Victoria fredag stødte på grund.

Årstiden er med Forsvarets Operationscenter, og det kolde vand kan have afværget en større katastrofe.

Forsvarets Operationscenter er i højeste beredskab, efter containerskibet Victoria stødte på grund nordøst for Fyns Hoved fredag aften. En 50 meter lang flænge i Victorias olietanke er skyld i et mindre olieudslip, der kunne have været langt, langt mere omfattende, end det indtil nu er registreret.

Vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter fortæller, at en helikopter mandag har undersøgt et kystnært område, hvor skibet er stødt på grund, uden der er observeret noget alvorligt olieudslip. 

For at være helt sikre på, at Victoria ikke har smidt flere tusind liter olie ud i havet vil flere fly flyve over et endnu større område, end helikopteren kan, ligesom skibe undersøger området til vands. 

Læs også Hul på tre tanke: Containerskib på grund tæt ved Fyns Hoved

- Der vil vi have et rigtig godt billede af, om der er større olieplamager, vi skal arbejde med, fortæller vagtholdslederen.

Det er fortsat en omfattende eftersøgning, der venter Forsvaret Operationscenter.

- Når et så stort skib går på grund, og vi har en 50 meter lang flænge i en olietank, skal vi være grundige. Vi har alle beredskaber i gang. Miljøskibe er alarmeret og er klar til at rykke ind, siger vagtholdslederen.

Ifølge vagtholdslederen har Forsvarets Operationscenter undgået en større miljøkatastrofe, og han forventer ikke, at forsvarets fly vil finde flere olieplamager. 

Læs også Olieudslip: Fly og helikopter skal finde udslip fra Victoria

- Vi har en forhåbning om, at der ikke er ret meget. Når olien når en vis temperatur, størkner det og bliver meget stift. Derfor er der ikke noget stort udslip, forklarer han.

Olien stivner allerede ved 3-4 grader, og derfor er det hurtigt blevet nedkølet i det kolde vand. Derfor er det begrænset, hvor meget olie der er nået at slippe gennem den ellers store flænge.

- Olien, man har fundet, er sket, lige efter skibet er stødt på grund. 

Vagtholdslederen forventer, at hele området er gennemsøgt i løbet af mandagen.

Hvis borgere ser olieklumper, skal de ringe til enten Sydøstjyllands Politi, Fyns Politi eller Østjyllands Politi. Man må også meget gerne sende en mms-besked med foto til 72 58 31 19.

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.