I det fynske folks tjeneste

Cool lotto-vinder: Stille og roligt

Mange har tænkt tanken: Tænk hvis jeg vandt i Lotto, så ville jeg..... For en odenseaner blev drømmen virkelighed. Men reaktionen var måske ikke helt, som man forestiller sig, når man nu vinder over ni millioner kroner.

En i 60'erne fra Odense NØ vandt i weekenden 9,1 millioner kroner i joker-puljen.

- Jeg kiggede efter på tekst-tv tre gange, men ellers gjorde jeg ikke så meget. Det tager jeg stille og roligt", fortæller han, der ikke har fortalt andre om den store gevinst.

Heller ikke til sine børn.

- Hvis de mangler noget, skal de have det. Sådan er det. Og på den måde er det jo en drømmesituation som forældre at være i. Men jeg ønsker ikke noget stort postyr omkring det, så jeg fortæller dem det, når tiden er, siger han.

Selv bliver han ved at gå på arbejde som altid og ønsker sig kun en ting.

- En ny bil. En ny brugt bil måske, smiler han.

Ved du noget? Så send os et tip