I det fynske folks tjeneste

Crawley: Straksintegration er ikke en spareøvelse

Børn- og ungerådmand i Odense, Susanne Crawley, Rad. V., afviser blankt, at kommunen sender flere og flere flygtningebørn direkte i skole for at spare.

00:32

1 af 2

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley afviser kritik af, at kommunen i stigende grad sender flygtningebørn direkte i skole, i stedet for - som hidtil - først at anbringe dem i en modtageklasse med særligt uddannet personale og derefter sluse dem ud i den almindelige skole.

Kritikken kommer fra Odense Lærerforening, der mener, at man svigter børnene, når de starter direkte i de almindelige folkeskoleklasser. Lærerne har simpelthen ikke ressourcerne til at tage sig af dem.

Læs også Flygtningebørn direkte i folkeskoler: - Vi svigter eleverne

- Jeg er oprigtigt bekymret for børnene, og lærerne siger, at de har dårlig samvittighed over, at de kan se, at de her børn bare sidder, fordi der ikke er tid til at inddrage dem i undervisningen, siger Charlotte Holm, formand for Det Pædagogiske Udvalg i Odense Lærerforening.

På Rosengårdskolen har de lige nu tre børn, der er startet direkte i 0. og 3. klasse på skolen, og her nikker lærernes tillidsrepræsentant, Jan Andersen, genkendene til Charlotte Holms bekymring.

- Jeg tænker helt sikkert, at det er en spareøvelse at lave straksintegration. Det er billigere at give 50.000 kroner og en iPad end at have modtageklasser. Det koster at lave en god integration og tage godt imod eleverne, mener Jan Andersen.

 

Jeg ryster på hovedet, når jeg hører ordet, spareøvelse.

Susanne Crawley, børn- og ungerådmand, Rad. V.

 

- Jeg ryster på hovedet, når jeg hører ordet, spareøvelse, for det er der ikke tale om. Det beløb, der fulgte med et barn i modtageklasse, er det samme, der følger børn direkte i skolen, siger hun til TV 2/FYN.

Hun mener, at lærernes frustration ikke bunder i, at der mangler penge, men skyldes, at det er svært at tage sig af flygtningebørnene:

- Jeg tror på, at børn og deres familier bliver integreret, hvis de går i skole der, hvor de bor. Det er ikke nemt, for de kommer ud på nogle skoler, hvor man ikke er vant til at have denne slags børn, siger Susanne Crawley og tilføjer:

 

Jeg tror ikke, lærerne behøver flere ressourcer, men at de behøver måske nogle nye kompetencer.

Susanne Crawley, børn- og ungerådmand, Rad. V.

 

- Jeg tror ikke, lærerne behøver flere ressourcer, men at de behøver måske nogle nye kompetencer. Så må vi jo bibringe dem de kompetencer. Det har vi altid gjort, når der kommer nye opgaver i Odenses skoler.

Lige nu er der 58 flygtninge- og indvandrerbørn, der er blevet placeret direkte i en almindelig klasse i Odense Kommune, mens antallet af børn i modtageklasser er 184. Ved starten af skoleåret 2017-18 er det planen, at der kun skal være 51 børn tilbage i modtageklasserne - resten skal straksintegreres.

Læs også Hawler Muhealden: Jeg elsker min modtageklasse