Cykelhjelmen sikrer cyklisterne

Nye tal fra Ulykkes Analysegruppen ved Odense Universitetshospital viser, at cykelhjelmen sikrer cyklisten mod alvorlige hovedskader. Problemet er at få folk til at bruge hjelmen.

Børn bruger hjelm

Analysen af henvendelser til Odense Universitetshospital i perioden 1995 - 2005 viser, at halvdelen af de tilskadekomne cyklister i alderen et til ti år bruger hjelm.

I aldersgruppen fra 14 år og opefter er det kun fem procent.

Blandt de 638 alvorligt skadede i perioden var 90% mere end 14 år, viser undersøgelsen.

Ny ulykkesdatabase

Ulykkes Analysegruppen har lanceret en dokument-database i forbindelse med gruppens hjemmeside.

Databasen afløser den årlige årsrapport om hvem, hvorfor og hvordan den fynske befolkning kommer til skade.

Databasen giver desuden mulighed for at lave sin egen rapport udfra tilskadekomster registreret på skadestuerne i Svendborg, Middelfart og Odense.

Systemet indeholder historisk materiale tilbage til 1996 og vil den kommende tid blive udvidet med nye indlæg om udviklingen i skadesmønstret og oplysninger tilbage til 1977.

Besøg databasen

Oversigt

    Oversigt