Cykelsimulator skal træne børn til trafikken

Et nyudviklet computerspil kan nu lære børnene at håndtere farlige trafiksituationer i sikre omgivelser foran computeren. Odense Kommune har udviklet en internetbaseret cykelsimulator til brug i skolerne.

Cykelsimulatoren er bygget op med levende billeder, hvor børnene cykler gennem byen og forskellige farlige situationer opstår. De levende billeder er optaget i Odense og aktørerne kommer fra Børne- og Ungdomsteatret.

Spillet, der hedder B-Game, vil i løbet af foråret blive sendt rundt til skoler i Odense, men spillet kan spilles fra alle computere med internetadgang.

International interesse

Ifølge Odense Kommune har spillet allerede vakt stor opsigt i resten af Europa, og både Venedig og Malmø er interesseret i at bruge cykelsimulatoren.

B-Game er udviklet af Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune med støtte fra EU.

Oversigt

    Oversigt