I det fynske folks tjeneste

Cykelsti mellem Ringe og Ryslinge

En mangeårig drøm bliver nu til virkelighed i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen har fået 2,2 millioner kroner til at etablere en dobbeltrettet cykelsti mellem Ring og Ryslinge.

Cykelstien, der skal forbedre forholdene for pendlere til skoler, gymansier og arbejdspladser, bliver anlagt nord for gennemfartsvejen mellem Ringe og Ryslinge, Ørbækvej og Blaakærvej.

Kommunen har efter trafikforliget fået 2,2 millioner kroner og kommunens egenfinansiering faldt på plads i budgetforliget for 2010.

Arbejdet bliver begyndt i maj 2010 og cykelstien forventes at stå færdig i november til næste år.