Cykeltyve mest aktive om sommeren

Der er størst risiko for at få cyklen stjålet om sommeren. Der ganske enkelt flere cykler fremme.

I januar 2011 blev der anmeldt 26 stjålne cykler til Topdanmark i Odense.

I maj var tallet 50 og tilsvarende er det i juni og juli og det fortsætter i august og september.

- Det skyldes blandt andet, at flere motionscyklister tager cyklen frem efter vinteren. Det er ofte dyre cykelmærker, som er særligt attraktive for tyvene, siger Mads Emdal Sørensen fra Topdanmark i Odense.

Flest stjæles derhjemme

En gennemgang af sagerne viser, at de fleste cykler bliver stjålet, mens de er parkeret ved ejerens bopæl.

Topdanmark anbefaler, at man anskaffer en godkendt lås og desuden en kraftig kædelås, så man kan spænde cyklen fast til et skilt, gelænder eller lignende.

Derhjemme skal man stille cyklen ind i kælder, udhus eller carport og huske at låse den.

Oversigt

    Oversigt