I det fynske folks tjeneste

Cyklende ambassadør til Odense

Sidst i juni kommer den amerikanske ambassadør, James Cain, endnu engang til Odense.

James P. Cain kommer endnu engang til Odense - denne gang på cykel.

Ambassadøren, der flere gange tidligere besøgt Odense, er midt i sin ReDiscovery Tour 2008, hvor han kører på cykel gennem Danmark.

I den forbindelse tramper han den 25. juni i pedalerne gennem Odense, hvor han begynder turen i Odense Zoo, inden turen blandt andet går videre til centrum af byen.

Herefter cykler han videre til den lokale Elvis Presley-fan, Torben Eschens hus, hvor sidstnævnte vil vise sin store samling af Elvis Presley-plader og sager frem.

Dagen efter fortsætter han besøget i Odense, hvor han vil være med til idrætsdagen på Tingkærskolen.