Sportsklub i Odense nomineret til pris og kan vinde 100.000 kroner

Hvis alt går vel, er der 100.000 kroner på vej til Cykling Odense. Klubben er nomineret som Årets idrætsforening 2022.

Cykling Odense er nomineret til prisen som Årets idrætsforening 2022.

Dermed er cykleklubben sikret en gevinst på 10.000 kroner, og hvis den vinder prisen, venter der 100.000 kroner.

- Vi er utrolig stolte i Cykling Odense over, at blandt 724 indstillinger er vi blandt de sidste tre, som en jury har valgt, og som skal kæmpe om at blive Årets bedste danske idrætsforening, siger Allan Poulsen, der er klubbens koordinator på skolearrangementer og for frivillige hjælpere.

- Den lille krølle på halen, som jeg tror, vi er blevet valgt på, er, at vi har vores enorme skolearbejde. Vi har mellem 6.000 og 7.000 skoleelever herude om året, hvor vi lærer dem at cykle rigtigt og blive bedre trafikanter, forklarer han.

Prisen er først og fremmest en hyldest til det gode arbejde, der hver dag finder sted i landets idrætsforeninger.

Derfor er Cykling Odense nomineret

Det er danskerne, der afgør, hvem der skal vinde prisen. Frem til 1. december kan man stemme på de nominerede.

Engagement af frivillige

Ud over Cykling Odense er også Sundby Sejlforening og Aarhus Watersport Complex nomineret til prisen som Årets idrætsforening.

- Det er tre fremragende foreninger, danskerne kan stemme på. Til sammen sætter de nogle markante aftryk i forbindelse med for eksempel diversitet, engagement af frivillige og samarbejder med skoler. Og så skaber de masser af liv i deres lokalsamfund, siger Hans Natorp, der er formand for Danmarks Idrætsforbund.

Vinderen afsløres 7. januar 2023.

Allan Poulsen, der er tidligere massør på fodboldlandsholdet, afslørede sidste år en hemmelighed om landsholdets vindertrick. I næste uge kan det forhåbentlig bruges, når Danmark spiller de første puljekampe ved VM. 

Oversigt

    Oversigt