Cyklist dræbt under lastbil i Odense

En 32-årig mandlig cyklist blev lørdag aften dræbt, da han blev påkørt af en lastbil i krydset mellem Toldbodgade og Østersøgade i Odense.

-

En 32-årig mandlig cyklist blev lørdag aften dræbt, da han blev påkørt af en lastbil i krydset mellem Toldbodgade og Østersøgade i Odense.

Ifølge den vagthavende ved Odense Politi skete ulykken kort før klokken 19, da lastbilen i lav fart svingede til højre ad Toldbodgade, men hverken lastbilchaufføren eller vidner på stedet har kunnet give en nærmere forklaring på, hvorfor cyklisten pludselig kom ind under lastbilens hjul.

Manden fik førstehjælp af to læger, men døde kort efter.

Lørdag aften var lastbilen bragt ind til nærmere undersøgelser hos en bilinspektør, men Odense Politi oplyser, at lastbilen havde monteret de nye lovpligtige sidespejle.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt