Cyklist fastklemt under lastbil

Klokken 11.30 torsdag svingede en lastbil til højre ved Toldbodgade i Odense og ramte en kvindelig cyklist, der røg ind under lastbilen.  

-

Klokken 11.30 torsdag svingede en lastbil til højre ved Toldbodgade i Odense og ramte en ældre kvindelig cyklist, der røg ind under lastbilen, hvor hun sad fast.

Brandfolk og Odense Politi kom omgående til stedet og kvinden blev kørt på skadestuen. Politiet venter stadig svar fra hospitalet. De frygter, at kvinden har brækket hoften, mens den tyske lastbilchauffør slap uskadt.

Ulykken gav trafikproblemer, men en time senere var politiet og brandfolkene færdige med oprydningen, så trafikken igen kunne fortsætte normalt.

Vagthavende hos Odense Politi oplyser, at den tyske chauffør, der har været til afhøring, formentlig slipper med en bøde på 1500 kr.

 

Oversigt

    Oversigt