I det fynske folks tjeneste

Cyklist kørt ned af bus

En 25-årig mand blev tirsdag morgen alvorligt kvæstet, da han blev kørt ned af en bus. Ulykken skete i det centrale Odense klokken 5.36, da den 25-årige cyklist kørte over for rødt lys ved Filosofgangen.

Her blev han ramt af en bybus, der var uden skyld i ulykken, fordi den kørte over for grønt lys.

Den 25-årige blev slæbt 30 meter under ulykken og han brækkede begge sine ben. Hans tilstand er dog ikke livstruende, oplyser politiet.