I det fynske folks tjeneste

Cyklist ramt af højresvingende lastbil

En kvindelig cyklist nåede tirsdag formiddag at hoppe af sin cykel før den blev kvast under en højresvingende lastbil.

Uheldet skete ved Åløkke Allé og Rugaardsvej.

Den kvindelige cyklist nåede at hoppe af sin cykel før lastbilen kvaste den fuldstændigt. Hun slap med nogle hudskrabninger.

Føreren kørte videre

Føreren af lastbilen er tysk. Han havde ikke set cyklisten og kørte efter påkørslen videre. Vidner, der havde set cyklisten blive ramt, kørte efter lastbilen og fik den standset.

Den tyske chauffør kan nu se frem til en bøde fra Odense Politi.