I det fynske folks tjeneste

Cyklist ramt af lastbil: Nicolai reddede hans liv

00:45

Fyns Politi uddeler dusører til modige fynboer torsdag eftermiddag.

I krydset mellem Vindegade og Klostervej blev en cyklist ramt af en lastbil i en højresvingsulykke. Nicolai Henriksen har fået en dusør for sin hurtige indsats, der formentlig reddede cyklistens liv.

Nicolai Henriksen fra Odense har torsdag eftermiddag fået en dusør på 1.000 kroner på grund af hurtig og modig indsats i forbindelse med en trafikulykke i Odense.

I krydset mellem Vindegade og Klostervej blev en cyklist ramt af en lastbil i en højresvingsulykke. 

Læs også Knallertkører blødte kraftigt fra munden - førstehjælpen var "ud over det sædvanlige"

20 meter fra ulykkesstedet befandt Nicolai Henriksen sig, og allerede forud for ulykken havde han en fornemmelse af, at lastbilen ikke havde set cyklisten og derfor ville køre cyklisten ned.

- De stillede Dem foran lastbilen og gjorde tegn til, at lastbilen skulle standse, lyder det i en udtalelse fra politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen til Nicolai Henriksen.

- Cyklisten nåede dog at blive påkørt, men De fik straks bragt lastbilen til standsning og dermed forhindret yderligere skade, lyder det fra Kit Claudi Grøn-Iversen. 

Beskeden helt: Det var instinktivt

Derved blev cyklisten ikke kørt over igen af lastbilen, og han slap fra ulykken med knubs. 

- For mit vedkommende var det instinktivt. Jeg ser noget, der skal til at ske, og så skynder jeg mig at reagere på det så godt som muligt, siger Nicolai Henriksen.

Lastbilchaufføren har oplyst, at han ikke så cyklisten, der som følge af ulykken kun fik muskulære skader. Cyklistens far har fået at vide af den behandlende læge, at sådanne højresvingsulykker ofte medfører amputation af lemmer eller dødsfald. 

Udover dusøren får Nicolai Henriksen også en gave og et diplom. 

Se hele TV 2/Fyns interview med Nicolai Henriksen: 

01:51

Video: Flemming Ellegaard

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip