I det fynske folks tjeneste

Cyklist slæbt under bus i Odense

En 53-årig cyklist blev lørdag eftermiddag lettere kvæstet, da han blev slæbt under en bus i Odense.

Ulykken skete, da manden kom cyklende ad Stigevej og passerede Skippervej. En buschauffør overså sin vigepligt og kørte ud i cyklisten, der blev slæbt tre-fire meter, mens han hang fast under bussen.

Den 53-årige mand slap formentligt til alt held med hudafskrabninger, men er dog kørt til traumecentret på Odense Universitetshospital.

Buschaufføren kan sandsynligvis se frem til en sigtelse for overtrædelse af vigepligten.