Cyklist sparket ned

En cyklist blev sent lørdag aften helt uden grund sparket af sin cykel på Albani Torv i Odense. Fire mænd er efterlyst i sagen.

Den 21-årige mand kom på cykel lidt før klokken 23.00 på Albani Torv i Odense C forbi fire tætbyggede, muskoløse mænd.

Pludselig og helt umotiveret sprang en af mændene frem og sparkede til cyklisten, så han væltede omkuld og pådrog sig knubs.

Alle fire mænd beskrives næsten ens:

  • Danske mænd
  • Omkring 20 år
  • 170 cm høje
  • Almindelige til brede af bygning
  • Kort karseklippet hår
  • Bar hættetrøjer - den ene med V-mønster på ryggen

Eventuelle oplysninger til Fyns Politi på tlf. 114

Oversigt

    Oversigt