I det fynske folks tjeneste

Da fiskerne forsvandt fra Bagenkop

EU-kvoter og torskestop - det er hverdag for fiskerne i Bagenkop. Engang var byen fyldt med fiskere, men i dag kæmper erhvervet for overlevelse.

Det eneste, der overdøver havets skvulpen mod kajen, er mågerne ude på molen. Pludselig bliver stilheden dog forstyrret af en af Bagenkops sidste fiskekuttere, der kommer hjem med dagens fangst. Det var endnu mørkt, da den sejlede af sted tidligt i morges, men nu er solen stået op over havnen og kan afsløre de tomme kajpladser. Engang måtte kutterne ligge på rad og række i den gamle havneby, men i dag er pladsmangel fiskernes sidste bekymring.

Engang blomstrede det maritime liv i Bagenkop, og i 60’erne lå der 68 trawlere i havnen – i dag er der kun syv tilbage. Fiskerne kæmper for overlevelse, og de skyder blandt andet skylden på alt for stramme EU-regler.

- Politikerne sidder og styrer, om du kan få sovs til i aften, eller om du må nøjes med den tørre kartoffel, siger fiskeskipper Jesper Rasmussen og fortsætter:

- Det føles ikke særlig godt, når det går dig imod jo. Og de sidste mange år har det kun gået os imod. Hvert år er der bare kommet noget nyt hele tiden, og det bliver værre og værre.

EU-fastlægger fiskeripolitikken i Danmark ved hvert år at fordele de såkaldte TAC-kvoter. Med andre ord fastsætter EU altså en fangstbegrænsning i de enkelte lande. Nu har EU oven i købet indført torskestop. Det betyder, at kuttere over 12 meter ikke må fange torsk i den vestlige Østersø fra den 15. februar til den 31. marts. Det er ellers i den periode, fiskerne i Bagenkop plejer at fange flest fisk.

Jesper Rasmussen er én af de fiskere, der kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.

Dyb frustration
På landsplan er der i løbet af 19 år sket en halvering i antallet af fartøjer. I 1997 var der 4.581 fartøjer i Danmark, og i 2016 ligger det tal på 2.351. Det viser tal fra

De sidste 15 år er antallet af fiskere cirka blevet reduceret med 60 procent, forklarer Jørgen M. Christiansen, der er seniorforsker ved Center for Maritim Sundhed og Samfund på SDU. Han har forsket i fiskeriets ophør og har undersøgt, hvordan fiskerne har oplevet de mange forandringer.

- Fiskerne oplever det som dybt frustrerende, at deres lånemuligheder i banken er meget dårlige, hvis ikke de har FKA-kvoter [red. de danske kvoter]. De oplever, at de regelsæt, som er kommet, altså den europæiske fællespolitik, den er så detaljeret i dag, at (…) fiskeinspektørerne ikke kan finde ud af det. Og så er de selvfølgelig dybt frustreret over, at prisen på fisk ikke er steget de sidste femten år, siger han.

Jesper Rasmussen er en af de fiskere, der kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. Han er hårdt ramt af torskestoppet.

- Der ryger jo omkring 500.000 kroner af min årsindtægt væk. Det er næsten 40 procent af min årsindtægt, der forsvinder der, siger han.

’De har kun deres nød’
Selvom torskestoppet kan mærkes tungt, er der dog ikke meget fiskerne kan gøre, forklarer Jørgen M. Christiansen:

- De kunne holde ferie. Men det er jo ikke sikkert, man har råd til at holde ferie. (…) Det midlertidige stop er uden for dagpengereglerne, så de kan heller ikke få dagpenge i den periode her. Så kan de rigge om og prøve at fiske noget andet, men hvis vi nu tager Bagenkop, så har de langt til fiskeriet, så det er svært at rigge om. Så alt i alt så har de kun deres nød tilbage.

Ifølge Jørgen M. Christiansen er fremtiden ikke særlig lys for fiskerisamfundet i Bagenkop. Han forudsiger, at fiskeriet vil blive koncentreret på nogle få meget store skibe.

- Og så vil der være en gruppe af mindre skibe, mere og mere enmandsbetjente, som stadig vil forsøge at leve af det. Og så er der hele mellemgruppen af de mellemstore skibe, det er dem, der er trængt, uddyber han.

Så hvis du skal spå om fremtiden - hvis man går en tur på havnen i Bagenkop, hvad er det så for et billede, man kommer til at se?

- Hvis man bibeholder fiskerihavnen, så vil man se nogle tomme moler.

Ved du noget? Så send os et tip