Dådyr i hundredvis er en succes, der er ved at gå amok

Overalt på Fyn breder bestanden af dådyr sig med stor hastighed. Det skaber konflikter, fordi jægerne ikke får skudt nok dyr til at kunne forhindre eksplosiv stigning.

"Bambi"!

Børn peger på dådyrene, når de spændt fast i autostolene opdager flokkene af karamelbrune dyr på markerne, alt imens forældrene kører gennem det nordfynske landskab. Og ja, dådyr var forlægget for Bambi i den klassiske Walt Disney-tegnefilm fra 1942. På det tidspunkt hvor tegnefilmen kom ud, fristede Danmarks dådyr en skæbne i indhegnede parker. Som Dyrehaven nord for København. Siden er dådyrenes antal i den fri natur eksploderet.

- Det er gået meget godt, slår vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Fyn, Lars Erlandsen Bruun, fast.

Han har haft en lille finger med i spillet på dådyrets udbredelse på Fyn. Men også kun en lille. For det er fynske godser og lokale jægere, der gennem de senere år har sørget for, at dådyret er gået fra at være sjældent til talstærkt tilbage i naturen. Han har blot stået til rådighed med rådgivning.

Dådyrene på Fyn vokser i antal

En af dem, der ikke har haft brug for så meget hjælp, er Rasmus Larsen. Han er til daglig skytte på Rugård Gods nær Veflinge. Derudover er han formand for Styregruppen Nordfyns Hjortelaug. En gruppe jagtforeninger og interesseorganisationer, der har sikret en gedigen natur-succes på de flade, nordfynske arealer. Her er antallet af dådyr gået fra omkring 50 i 2008, til over 600 i 2016.

- Vi har et mål for dyrenes antal heroppe. De må godt nå op på omkring 800 i alt. Og det er der rigelidt plads til. Men, tilføjer skytten lidt tøvende, - vi skal have gjort noget for at sprede flokkene. Lige nu går for mange dyr sammen.

Problemerne med flokke på 50-100 dyr er tydelige. En stor han, en hjort, kan nemt veje 100-120 kilo og sådan et dyr har brug for mange kilo græs og løv i løbet af en dag. Mange af dem går i grupper med hundyr og deres afkom, der kaldes hinder og kalve. Udfordringerne giver sig selv: Landmændenes afgrøder på markerne bliver spist, og træerne i skovene kan tage skade, og det kan koste tabte indtægter. Noget som dog ofte opvejes af, at landmændene kan leje jagten på deres jorder og i skovene ud og derved tjene det tabte ind.

- Som jægere har vi lige nu det problem, at for mange vil skyde dåhjorte. De går efter en flot opsats. Geviret. Når der så kommer en hind og en kalv, ja, så lader de være med at skyde. For hvis nu der kom en hjort lige efter... Den holdning skal vi være fra, for ellers få vi ikke skudt nok dyr, og så bliver der pludselig for mange, siger Rasmus Larsen.

quote Vi har et mål for dyrenes antal heroppe. De må godt nå op på omkring 800 i alt.

Rasmus Larsen, skytte.

En anden trussel spøger i baghovedet på de fynske jægere. Tilbage i 2007-2008 blev den fynske bestand af det noget mindre rådyr ramt af sygdom. Det blev vurderet, at der i 2007 var omkring 60.000 rådyr på Fyn. Året efter var bestanden på grund af en dødelig sygdom halveret. Årsagen til at rådyrene på den måde blev ramt blev siden vurderet til at være for mange dyr på for små arealer. Det gav stress og udløste sygdommen. Noget der kunne være undgået, hvis jægerne havde skudt flere dyr og ikke blot ventede på bukkene og deres eftertragtede trofæer.

I landets dyrehaver er nogle dådyr indimellem knap så menneskesky. Men i den åbne, fynske natur er de overordentlig svære at komme tæt på.
I landets dyrehaver er nogle dådyr indimellem knap så menneskesky. Men i den åbne, fynske natur er de overordentlig svære at komme tæt på.
Foto: Brian Rasmussen/Scanpix.

- Jeg vil sige, at det er en myte, der trives den dag i dag. Det mener jeg. For dådyrene er robuste dyr. De kan gå sammen i store flokke i dyrehaver uden at få stress. Så jeg er ikke bange for, at der sker det samme som med rådyrene. Og når vi nu taler om rådyr, så er det også en myte at de bliver fordrevet, når dådyrene begynder at komme. Det er kun lige i dådyrenes brunst, at rådyrene holder sig fra skovene. Men når det er overstået, så kan de fint gå op og ned ad hinanden igen, mener Rasmus Larsen.

- Vi skal have ændret adfærden hos jægerne. Gør vi det ikke, står vi pludselig med et stort problem. For selv om der skydes en del dåhjorte, men ingen dåer og kalve, så vil bestanden vokse for meget, frygter Rasmus Larsen.

Hvad løsningen på problemet er, fortæller han om i Fyn Live tirsdag den 20. september klokken 15.10-15.30.

 

I hele det nordfynske område er antallet af dåvildt vokset siden udsætninger for over 10 år siden.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt