I det fynske folks tjeneste

Dagen efter Tinderbox: Tømmermænd og thumbs up

02:05

Tinderbox bød på fest, farver og fadøl i 72 timer. På trods af tømmermænd og uenighed blandt vejrguderne, så vender tommelfingeren dog opad hos gæsterne.

Koncerter i hobetal, fadøl i litervis og dans i indtil videre usete variationer. Sådan har det været i tre døgn for 40.000 festglade publikummer ved årets Tinderbox.

-  Enestående, sindssygt, ubeskriveligt, Volbeat, fantastisk, frækt, vådt, kærlighed, awesome, lækkert, tartelet, brilliant, fedt, siger deltagerne på Tinderbox i det længste interview i TV 2/FYNS historie. 

01:18 Luk video

MEN nu skal regningen betales. Tømmermændene har meldt sig, kontoen er tømt, og der skal ryddes op.

TV 2/FYN var i dag en sidste tur omkring festivalpladsen, hvor et par stykker på den nærliggende teltplads havde svært ved at overskue bagsiden af tre dages druk.

- Her på den sidste dag virker ens krop eller hjerne bare overhovedet ikke. Bare den der simple ting med at planlægge for at komme hjem, det kan tage en uge, siger Mathias Kristensen, en træt festivalgæst, der kæmper med nedpakningen af sit telt. 

Og skal man dømme efter hans iturevne stemme, så har speederen været i bund foran musikscenerne på Tinderbox.

I år var der omkring 50 forskellige kunstnere at fyre den af til på festivalen. Og anmelderne uddelte masser af stjerner til stjernerne.

Den bedste fest foregik ifølge Gaffa om torsdagen på Rød Scene, hvor Flogging Molly diskede op med keltisk punk. Bandet blev belønnet med seks ud af seks stjerner. Se hele anmeldelsen her.

Også Volbeat høstede masser af roser fra Gaffa. Det blev til fem ud af seks stjerner til det danske metalband. Du finder anmeldelsen her

Søndag er flere hundrede frivillige i gang med at rydde festivalen for scener, telte og skrald, så Tusindårsskoven igen kan ligne sig selv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip