I det fynske folks tjeneste

Dagens Haarder-citat: Anders Fogh var en bestemmerøv

01:05

Under debatten med Dan Jørgensen om danskhed på Det Fynske Folkemøde, kaldte Bertel Haarder tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen for en bestemmerøv.

Under debatten om danskhed spurgte en tilhører Bertel Haarder om ikke der er risiko for at skolebørnene ikke lærer at læse og skrive ordentligt, når de skal arbejde så meget med smartphones og tablets.

Til det sagde Bertel Haarder, at efter hans mening skal de moderne midler bruges.

- Man kan jo lave undervisningsmateriale specifikt til tablet og smartphone, og de kan være fantastiske undervisningmidler. Vi bliver nødt til at bruge det. Vi kan ikke afskaffe det , sagde han.

Derefter fiskede han sin mobil frem:

- Anders Fogh han forlangte jo, at til ministermøderne skulle vi efterlade mobiltelefonerne udenfor mødelokalet, men han var altså også en bestemmerøv.

Ved du noget? Så send os et tip