Dagplejemødre kan sagtens passe fem børn

Fem børn er ikke for meget for en dagplejemor. Det mener Odense Børn- og ungerådmand, selvom en socialordfører mener, at tre er grænsen.

Hold fingrene væk

Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen mener, at dagplejemødre maks kan passe tre børn. Ellers forsvinder det pædagogiske indhold.

Men det er noget vrøvl, lyder det fra hver femte kommune ifølge en rundspørge, som Ritzau har lavet. Blandt dem er Odenses rådmand, Jane Jegind.

- Jeg er bestemt ikke enig med Mette Frederiksen i, at det pædagogiske indhold forsvinder, fordi man skal passe fem børn. Der er forskel på børns baggrund og alder. Jeg synes, at landspolitikerne burde overlade det os i kommunerne at styre dagplejen, for det er os, der har fingeren på pulsen, siger Jane Jegind til Ritzau.

Fakta om dagplejen i Odense

  • Hvert tredje barn i Odense går i fem-børns dagpleje
  • 200 børn passes i private dagplejeordninger
  • 670 børn passes i kommunal dagpleje
  • Børnene er i alderen seks måneder til tre år

Oversigt

    Oversigt