Dagplejer dropper tildækning

Striden om tildækket dagplejer i Vollsmose i Odense løst. Hun vil nu passe børn uden at have tildækket ansigtet.

Mens jurister i Odense Kommune og Familie- og Forbrugerministeriet stadig strides om, hvorvidt dagplejere kan forbydes at bære den muslimske tildækning niqab, har den dagplejer i Vollsmose, der udløste hele striden, nu taget sagen i egen hånd.

Dagplejeren har meddelt kommunen, at hun ikke længere bærer niqab, når hun passer børn.

Odense Kommune har længe søgt efter en mulighed for at undgå at give støtte til den private dagplejer, fordi hun var tildækket, når hun passede børn, men har hidtil ikke ment, at lovgrundlaget var på plads.

- Det glæder mig, at der er fundet en løsning med den pågældende, og jeg håber, at ministeriets hyrdebrev til kommunerne fremadrettet kan hjælpe til at undgå lignende sager, selvom det ikke kunne anvendes i den konkrete sag, siger børnerådmand Jane Jegind (V).

Oversigt

    Oversigt