I det fynske folks tjeneste

Dahlstrøm klar til four more years

Foto: Bjarne Lüthcke, Scanpix

Middelfarts borgmester, Steen Dahlstrøm, er klar til en omgang mere i den kommunalpolitiske boksering og stiller op til kommunalvalget i 2017.

Danmarks længst siddende borgmester, Middelfarts borgmester, Steen Dahlstrøm, har netop meldt ud, at han er klar til at tage en omgang mere i kommunalpolitik og stiller altså op til valget i november 2017.

-Jeg har i dag meddelt min partiforening, at jeg stiller mig til partiets rådighed som kandidat til borgmesterposten i Middelfart Kommune ved det kommende valg til byrådet i november 2017, siger Steen Dahlstrøm i en pressemeddelelse.

Genopstillingen glæder formanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe Johannes Lundsfryd.

- Jeg har i otte år udgjort tæt makkerpar med Steen Dahlstrøm. Jeg er til stadighed imponeret over hans evne til at forny sig. Både politisk og i tilrettelæggelsen af den politiske proces, siger den socialdemokratiske formand i en pressemeddelse.

Steen Dahlstrøm blev valgt til kommunalbestyrelsen i 1982 og blev borgmester i den daværende Middelfart Kommune fire år senere og har altså siddet i stolen lige siden.

- Jeg brænder for Middelfart Kommune, og jeg mener, at jeg kan gøre en positiv forskel, også i de næste par år, siger Steen Dahlstrøm til TV 2/FYN.

Se hele interviewet med Steen Dahlstrøm  om hans genopstlling herunder.

 

09:06 Luk video

 

 

Ved du noget? Så send os et tip