I det fynske folks tjeneste

Se de vilde billeder: Dale Mitchell får karantæne efter provokerende gestus

Odense Bulldogs' Dale Mitchell har fået en spilledags karantæne, efter han gav Rungsted Seier Capitals assistenttræner fingeren under fredagens kamp.

00:32

Ishockey-kommentator Jimmy Bøjgaard fortæller i klippet her, hvorfor Rungsteds assistenttræner gik amok i boksen. Foto: TV 2 Sport.

Tirsdagens hjemmebanekamp på Odense Isstadion bliver uden målkæmpen Dale Mitchell Foto: Jan Korsgaard/Scanpix

1 af 2

Tirsdag glider Odense Bulldogs igen på isen. Det bliver dog uden målmaskinen Dale Mitchell, der af disciplinærudvalget er blevet idømt én spilledags karantæne. 

Læs også Ligastjerne giver fingeren – så går træner fuldstændig amok

Dale Mitchell er sat på bænken, efter han i fredagens kamp gav assistenttræner i Rungsted Seier Capital, Erik Hjalmarsson, fingeren i sin jubelscene efter 4-1-scoringen.

Assistenstræneren kvitterede ved at kaste drikkedunke og whiteboards efter Bulldog-spilleren og true Dale Mitchell med en ishockeystav. 

00:27

Se Erik Hjalmarssons vredesudbrud her. Foto: TV 2 Sport

Luk video

Den strakte finger fra Dale Mitchell betyder, at han ikke spiller tirsdagens kamp mod SønderjyskE på hjemmebane.

Disciplinærudvalget udtalelse

I forbindelse med kendelsen udtaler disciplinærudvalget, at "efter scoring i åbent mål vender Dale Mitchell sig imod Rungsted boks og åbenlyst laver en provokerende henvendelse som dommeren takserer til 10 min for unsportsmanlike conduct".

I sin afgørelse lægger udvalget især vægt på, at Dale Mitchells jubelscene er overlagt, og både dommer og dommer supervisor ser den fremstrakte finger pege mod Rungsteds boks.

"På baggrund af ovenstående idømmes Dale Mitchell karantæne i 1 (en) kamp".