Daloon fyrer 16

Daloon fyrer otte medarbejdere i Nyborg, efter et utilfredsstillende resultat i 2012. Også England er ramt af nedskæringer.

Der er blevet langet færre forårsruller over desken i 2012. Derfor må Daloon nu fyre 16 medarbejdere i Danmark og England.

Daloon skriver i en pressemeddelelse, at 2012 har været utilfredsstillende, og at de nødsaget til at foretage nogle drastiske indgreb på sine to fabrikker i henholdsvis Nyborg og England.

- Som ejer af Daloon berører det mig dybt, at vores gode og velrenommerede virksomhed er blevet så presset af markedsforholdene i Europa, siger Daloons administrerende direktør Hemming Van.

- For at undgå yderligere afskedigelser har vi i dag også bedt alle øvrige medarbejdere samt ledelsen om at gå ned i løn. Hvis alle accepterer, vil Daloon have genvundet megen konkurrencekraft, og det er nødvendigt for at vi kan udvikle os og skabe vækst i Daloon igen, siger han.

Oversigt

    Oversigt