I det fynske folks tjeneste

Daloons grundlægger er død

Manden der lærte danskerne at spise forårsruller til hverdag, fabrikant, lic.agro. Sai-chiu Van, Nyborg, er død, 90 år.

-

København, lørdag /ritzau/
Manden der lærte danskerne at spise forårsruller til hverdag, fabrikant, lic.agro. Sai-chiu Van, Nyborg, er død, 90 år.

Efter en beskeden start med kældervirksomheden Vans Produkter opbyggede Sai-chiu Van i 1960\'erne den store fødevarevirksomhed Daloon, der med hovedsæde i Nyborg i dag sælger for over en halv
milliard kroner om året - først og fremmest forårsruller, der \"ligger så godt i maven\", som Van blev kendt over det ganske land for at sige i tv-reklamer.

Sai-chiu Van kom fra Kina til Danmark i 1935 for at studere landbrug, og det var meningen, at han bagefter skulle hjem for at bruge sin ny viden. Men Den japansk-kinesiske krig, Anden Verdenskrig og den efterfølgende borgerkrig i Kina satte en stopper for hans planer, så han blev i Danmark.
/ritzau/