I det fynske folks tjeneste

Dalum Papir nomineret til pris

Dalum Papir i Odense er blandt de nominerede til prisen, CO2 Reduction +100 for sit arbejde med at nedbringe udslippet af C02 fra sin produktion.

Prisen uddeles til den virksomhed med over 100 ansatte, der arbejder bedst med at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Virksomheden skal have sat klare, konkrete mål, som hele virksomheden arbejder for på økonomisk bæredygtig vis.

Udover Dalum Papir er Carlsberg og Vestas nomineret til C02 Reduction +100 prisen 2012.

Bag prisen står CSR Fonden, som er en kommunikationsplatform til virksomheder og organisationer, der ønsker at formidle viden og budskaber om virksomheders moderne samfundsansvar.

Prisen uddeles på CSR Awards, som afholdes i Sønderborg 13. og 14. november.

På CSR Awards bliver der seminarer, award-show og en række talere.

Hovedtaler bliver USAs tidligere præsident Bill Clinton.

Mere om CSR Fonden

Ved du noget? Så send os et tip