I det fynske folks tjeneste

DAMD: Patientdata bliver ikke slettet

Region Syddanmarks varslede sletning af en database med ulovlige patientdata bliver ikke til noget.

Regionen ville have trykket på delete-knappen her kl. 12 tirsdag, men mandag underskrev Rigsarkivar Asbjørn Hellum en ændret bekendtgørelse, og på et møde tirsdag mellem regionen og Kulturministeriet blev den nye retstilstand slået fast:

Dataene er bevaringsværdige og må derfor ikke slettes, ulovligt indsamlede eller ej, skriver dknyt.

Regionens afdelingschef, Mads Haugaard fortæller til sitet, at man stadig undrer sig over, at Rigsarkivet vil bevare patientdatabasen, men at regionen selvfølgelig vil rette sig efter den nye bekendtgørelse.

Region Syddanmark har allerede slettet oplysninger om lægebesøg og medicinering fra den omdiskuterede patientdatabase DAMD efter anmodning fra et par tusinde borgere.

Rigsarkivet ønsker at arkivere databasen og patienternes oplysninger, fordi de har videnskabelig interesse for eftertiden, mens både læger og politikere ville slette databasen, fordi den er indsamlet ulovligt.

Ved du noget? Så send os et tip