I det fynske folks tjeneste

Danionics aktier stiger

Aktiemarkedet reagerede hurtigt og positivt, da det kom frem, at den kinesiske storproducent af batterier, GP Batteries International skyder milllioner ind i den fynske batterivirksomhed.

-

Aktiemarkedet reagerede hurtigt og positivt, da det kom frem, at den kinesiske storproducent af batterier, GP Batteries International skyder milllioner ind i den fynske batterivirksomhed.

Efter offentliggørelsen af det nærmere indhold i aftalen tog Danionics aktier et kurshop på 18 procent fra 10,50 før påske til 12,40 efter en halv times handel på Københavns Fondsbørs tirsdag. Efterfølgende dalede kursen dog lidt igen.

På trods af markedets umiddelbart positive reaktion, fastholder Jyske Bank sin sælg-anbefaling på aktien.

- Aftalen bærer præg af Danionics dårlige forhandlingssituation. Danionics indskyder alle sine aktiver, mens GP indskyder 61 mio. kr. Det svarer til, at Danionics andel af joint venturet har en værdi på 6 kr. pr. aktie, skriver Jyske Bank i deres anbefaling.

Banken vurderer dog samtidig, at den hidtil truende konkurs er afværget.

 

Ved du noget? Så send os et tip