Danionics datterselskab i betalingsstandsning

De svære økonomiske problemer for batteriproducenten Danionics fortsætter. Onsdag måtte firmaets datterselskab, Danionics International A/S, indgive begæring om betalingsstandsning.

-

De svære økonomiske problemer for batteriproducenten Danionics fortsætter. Onsdag måtte firmaets datterselskab, Danionics International A/S indgive begæring om betalingsstandsning.

Danionics International A/S er 50 procent ejet af selskabet Danionics Asia Ltd. Virksomheden er i gang med at starte en produktion af batterier i Shenzhen i Kina, men opstartsfasen er løbet ind i økonomiske problemer.

Virksomheden har ikke formået at få tilstrækkeligt med ordre, og samtidig er overflytningen af produktion løbet ind i uventede vanskeligheder.

Likviditeten er brugt op, og selskabet er ikke i stand til at betale sine kreditorer og indgiver derfor begæring om betalingsstandsning til Skifteretten i Odense.

I følge en meddelelse til Fondsbørsen bliver Danionics A/S, der fortsat har administration i Odense, ikke berørt af betalingsstandsningen.

Danionics A/S forventer heller ikke, at betalingsstandsningen vil påvirke hovedselskabets resultat for 2004. Danionics forventer fortsat at komme ud af dette år med et underskud på ca. 165 mio. kr. 

Oversigt

    Oversigt