Danionics fyrer 28 medarbejdere

Det fynske it-lokomotiv, batteriproducenten Danionics, nedjusterer nu forventningerne til årets resultat og samtidig afskediger virksomheden 28 medarbejdere. Virksomhedens storkunde, computerproducenten Compaq, har efter faldende efterspørgsel på IT-udstyr, afbestilt en række ordre hos Danionics.

-

I august forventede Danionics et et underskud på 15-25 mio. kr i år. Men efter, at Compaq har afbestilt en ordre på virksomheden superflade batterier, forventer Danionics nu et underskud på op mod 50-60 mio. kr.

Stopper udvidelsen i Asien
De mistede ordre betyder samtidig, at Danionics har afskediget 15 procent af medarbejderne i produktionen. Det betyder, at 28 medarbejdere er blevet afskediget, og der er nu 300 ansatte hos Danionics i Odense.

Virksomheden har samtidig udskudt en planlagt ekspansion i Asien og i Danmark, men direktør Niels Kryger forventer dog, at markedet for elektronik vil rette sig til næste år, så Danionics kan fortsætte sin udbygning af produktionen.

Ingen følge af fusion
For få måneder siden fusionerede Danionics storkunde Compaq med computerproducenten HP. I agttagere forventer, at fusionen på længere sigt vil gavne Danionics, da Compacs håndholdte computere er langt mere populære end det tilsvarende produkt fra HP.

De mindskede forventninger hos Danionics kunne tyde på, at Compaq og HP havde valgt at satse på HPs håndholdte computere i stedet for Compaqs produkt, men denne udlægning afviser direktør Niels Kryger fra Danionics. I følge Niels Kryger har Compaq kun aflyst sine ordre, fordi markedet for bærbar elektronik er vigende.

Oversigt

    Oversigt