I det fynske folks tjeneste

Danionics fyrer alle medarbejdere

Den odenseanske batterivirksomhed Danionics fyrer samtlige ansatte på virksomheden. Dermed mister 43 medarbejdere deres arbejde.

-

Den odenseanske batterivirksomhed Danionics fyrer samtlige ansatte på virksomheden. Dermed mister 43 medarbejdere deres arbejde.

Danionics flyttede tidligere på året en stor del af deres produktion til Kina, da virksomheden indgik i en joint venture med GP Batteries International. Men nu flytter også udviklingsafdelingen fra Odense med.

Det er den lave dollarkurs samt et svigtende marked, der nu får Danionics til at flytte hele virksomheden.

- Flytningen sker for at minimere vores omkostninger på et marked hvor konkurrencen bliver stadigt hårdere, siger administrerende direktør Henning Jensen til TV2Fyn.

Batteri-firmaet starter i Kina i 2005 med 120 medarbejdere. Danionics var ellers en vaskeægte fynsk succeshistorie da de startede i 1994 - men nu er eventyret altså slut.