I det fynske folks tjeneste

Dankort kan måske afsløre Lailas morder

Odense Politi har onsdag anmodet retten om at få lov til at trække navnene på en række dankortkunder. Politiet vil gerne i kontakt med folk, der har været i Korupområdet, den dag den 32-årige Laila Christensen blev dræbt.

-

- Vi kan jo se på kasseterminalstrimlen, at der har været en del kunder, og der er mange, der ikke har henvendt sig af sig selv. Derfor går vi nu den her vej, og får navnene på folk via deres dankortbon, fortæller Kriminalkommisær, Per Lydiksen Laursen.

PBS hjælper

Hvis retten giver lov til det, kan politiet få oplyst navnene gennem PBS og derefter selv kontakte de folk, der har handlet i Korupområdet på morddagen.

- Vi tjekker naturligvis også, om der er navnesammenfald mellem nogle af de navne vi får via PBS og dem, vi kender i forvejen, siger Per Lydiksen Laursen.

Han forventer at få rettens afgørelse i løbet af onsdag eller torsdag.

Ved du noget? Så send os et tip