Dankorttyv efterlyses

Fyns Politi efterlyser gerningsmand til misbrug af dankort. Dankortet blev stjålet på Australian Bar i Odense den 16. maj og er efterfølgende blevet misbrugt systematisk.

Gerningsmanden har formentlig afluret koden, og kortet er misbrugt i Odense, Fredericia, Vejle og Horsens til køb af oddset kuponer.

Der blev hævet i alt 105.105 kroner på Dankortet, før det blev spærret.

Gerningsmanden beskrives som :

Dansk mand, mellem 18-25 år, ca. 180 cm høj, markeret ansigt.

Iført mørk North Face dynevest og fleece trøje med hætte og cowboybukser. Han havde hætten trukket op og bar ligeledes en kasket på hovedet.

Billedet af gerningsmanden er taget i en kiosk på Nørregade i Vejle.

Kontakt Fyns Politi på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Oversigt

    Oversigt