Danmark Rundt i nye rammer

Når det fællesregionale magasinprogram [i]Danmark Rundt[/i] går i luften d. 1. oktober, er det i splinternye og moderne omgivelser. Det populære TV-program, der sendes i hele landet, har fået en make-over.

Det betyder, at Danmark Rundt nu produceres i TV 2/Fyns store studie på Olfert Fischers Vej i Odense.

Ideen er, at give programmet et nyt og mere moderne udtryk. Med en grafisk ansigtsløftning, nye farver og nye kulisser, vil programmet i fremtiden være mere stilrent i sit udtryk.

47929.jpg

Indholdet er dog stadig det sammen; nemlig de bedste, sjoveste og mest tankevækkende regionale historier fra de otte TV 2-regioner.

Programmets to faste værter Preben Dahl og Malene Hammershøy Kjerstad styrer slagets gang alle ugens syv dage - og glæder sig til at komme i gang med at producere udsendelserne i de nye rammer.

Oversigt

    Oversigt