I det fynske folks tjeneste

- Danmark var tæt på at gå under

09:11

"Dommedag Als".

Tom Buk-Swienty, der har skrevet bogen.

1 af 3

Danmark var for 150 år siden tæt på at gå under som nation. Det fortæller den fynske forfatter Tom Buk-Swienty, der onsdag ryddede forsiden på Politiken.

Odenseaneren udgiver den 25. august bogen "Dommedag Als", der fortæller om den danske retræte på Als i 1864, hvor den tyske overmagt stod parat til at sætte blandt andet Fyn i brand under et kæmpe slag, hvor danskerne næppe ville have en chance.

Bogen nåede onsdag på forsiden af Politiken, fordi Tom Buk-Swienty samtidig kan dokumentere, at den danske kong Christian IX i begyndelsen af juli 1864 tilbød den prøjsiske konge, Wilhelm I, at lade Danmark indlemme som tysk delstat. En nyhed, der ikke kendes af den brede offentlighed.

På det tidspunkt var Danmark tæt på at gå under som nation. Og kun fordi tyskerne ikke ville acceptere kravet - og fordi der siden bkev fundet en løsning i fredsforhandlingerne - overlevede den danske nation.
- Hvis de her ting var sket, ville danmarkshistorien have været radikal anderledes, og det kan være, vi ville have talt tysk i dag. Danmark er tæt på at gå ned som nation i 1864, fortæller Tom Buk-Swienty til TV 2/FYN.

Se mere på TV 2/FYN klokken 19.30.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.