I det fynske folks tjeneste

Bronze til Fyn ved EM i håndværk

Foto: Henrik Brunnsgaard

Fire ud af syv håndværkere på det danske landshold høstede søndag aften medaljer ved konkurrencen EuroSkills. Der var bronze til to anlægsgartnere fra Odense.

Efter tre hårde konkurrencedage kunne  de to anlægsgartnere Anne Møllegaard Rasmussen, 24-år, og Chris Johansen, 22 år, fra Odense vende hjem med bronzemedaljer.

Anne Møllegaard Rasmussen og Chris Johansen vandt DM i februar i år.

Udover bronze til den to fynboer var der guld til den 23-årige Anders Ebbekær Pedersen fra Brørup i Sydjylland. Den unge dansker er nemlig den bedste unge landbrugsmaskinmekaniker i Europa.

Den 19-årige bygningssnedker Frederik Riber fra Haslev vandt bronze.

De fire navne blev råbt op under EuroSkills store afslutningsceremoni i Scandinavium Arena i i Gøteborg søndag aften. I de tre foregående dage havde de arbejdet hårdt i konkurrencerne, hvor næsten 500 unge fra erhvervsuddannelserne dystede om EM i 36 fag. Deltagerne var fra 34 nationer.

EuroSkills er EM for unge fra erhvervsuddannelserne.

Danmark var repræsenteret med i alt syv deltagere. Heraf forlod hele fire unge talenter konkurrencen med en medalje.

De modtog hæderen ved en stor afslutningsceremoni. De foregående dage har de arbejdet hårdt inden for deres forskellige discipliner.

EuroSkills afholdes hvert andet år.

 

01:33

Se videoklip fra VM i skills

Luk video

Tilfreds formand for SkillsDanmark

De danske mesterskaber i håndværk, DM i Skills, finder sted hvert år. Arrangøren bag DM i Skill er organisationen SkillsDenmark.

Og formanden for SkillsDenmark er mildest talt godt tilfreds med EM-udfaldet.

- Alle vores deltagere har passet deres skole og deres arbejdspladser og kun trænet i nogle få uger, og alligevel går det så godt.

- Det er et bevis på, at det danske uddannelsessystem med vekselvirkning mellem skole og praktik er et godt system, siger formand Jesper Juul Sørensen.

De øvrige deltagere på Danmarks landshold var social- og sundhedsassistent Oliva Rohde Olsen, gulvlægger Philip Sarel Holtzhausen Knudsen og møbelsnedker Alexander Sten Sanduro.

Organisationen SkillsDenmark arbejder blandt andet med talentudvikling inden for erhvervsuddannelserne. Den støttes af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter, fag, skoler, fonde og virksomheder.

05:32

Se klip fra TV2/FYNs Nyhedskanal

Luk video

 

 

Ved du noget? Så send os et tip