I det fynske folks tjeneste

Danmarks bedste arbejdsplads: - Her siger vi aldrig nej

02:21

1 af 2

Daxiomatic i Odense har vundet prisen som årets bedste arbejdsplads. Her bestemmer de ansatte fuldstændig over deres egen arbejdstid, og formål kommer altid før profit.

Ingen arbejdstider. Ingen bundne arbejdsopgaver, ordet nej eksisterer ikke. Det er forholdene på Daxiomatic i Odense, som netop er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads. 

I går blev Danmarks Bedste Arbejdspladser kåret af Great Place to Work i København. Her blev den lille fynske IT-virksomhed kåret som vinder i kategorien 'mindre virksomheder'.

Middelfart Sparekasse løb med samme pris i kategorien 'mellemstore virksomheder'.

Selvbestemmelse og frihed

I Daxiomatics arbejdslokaler er det selvbestemmelse og frihed, som er de centrale kodeord. De ansatte bestemmer blandt andet selv, hvordan de tilrettelægger deres ugentlige arbejdsindsats.

Læs også To fynske arbejdspladser kåret som landets bedste

- Hvis du har friheden til det, og det er dig, som træffer beslutningen, så ser vi at folk træffer nogle fantastiske beslutninger, siger Jesper Refning, direktør i Daxiomatic.

Fleksibel ugentlig arbejdstid

Den personlige frihed betyder, at de ansatte kommer ud for arbejdsuger på alt mellem 33 og 60 timer. 

- Man kan selv bestemme sin arbejdstid, der bliver ikke blandet sig i, hvornår jeg skal komme, og hvornår jeg skal gå, siger medarbejder i Daxiomatic, Katalin Kongstad.

Fremtidens arbejdsplads

På trods af en bruttofortjeneste i millionklassen, så er arbejdspladsens filosofi, at formålet altid skal komme før profit. Det er afgørende for virksomhedens succes, mener Jesper Refning.

- I det jeg kalder "verden 2.0", når vi kigger ud på den anden side af 2020, så tror jeg ikke, at der er plads til virksomheder, der ikke er formålsdrevne, altså hvor folk ikke får frihed, siger direktøren.

Ved du noget? Så send os et tip