I det fynske folks tjeneste

Danmarks bedste tærte er fra Strib

Danmarks bedste tærte bliver bagt i Strib. Tirsdag blev Jeanette Sørensen fra Strib Bageri vinder i kategorien "bedste tærte".

Tærten blev præsenteret ved en stor konkurrence på Rådhuspladsen, hvor var 70 finalister i 7 kategorier.

- Jeg stod sammen med min kusine uden for teltet, og kiggede på hende med store øjne. Hvor vildt, hvad sker der?, fortæller Jeanette Sørensen

Jeanette Sørensen havde bagt en tærte, der blandt andet består af en legeret æblecreme, en marengsbund og en karamelcreme.

- Jeg synes at den er rigtig god, og jeg vil også elske den om to måneder. Den er ikke bare sød i sød. Man kan godt spise den igen og igen. Den kan også bruges til jul, lyder det fra bageren fra Strib.

Ved du noget? Så send os et tip