Danmarks billigste hus solgt på Fyn - nu skal det rives ned

I Kværndrup på Fyn ligger Danmarks billigste hus. Nu er det solgt, og planen er, at det som ventet skal rives ned.

Danmarks billigste hus, et rødt bindingsværkshus på 108 kvadratmeter i Kværndrup, er blevet solgt til 95.000 kroner. Det bekræfter Nybolig i Ringe over for TV 2/Fyn.

- Det er solgt til udbudsprisen, siger ejendomsmægler Thomas M. Thomsen, der er indehaver af Nybolig i Ringe. 

Huset i Kværndrup, der ligger tæt på Svendborgmotorvejen, er bygget i 1827 og har en stue, et køkken og flere værelser.

Der var dog tale om et håndværkertilbud, og ifølge boligannoncen skulle huset enten renoveres fra A til Z eller rives ned. Ejerne har planer om at rive huset ned og bygge nyt på grunden.

- Nogle mennesker har en drøm om at bygge ude på landet, hvor de kan bygge deres drømmehus, siger Thomas H. Thomsen.

- Huset var ikke ret godt, og der var ikke noget vand derude. Brønden, der var derude før, var blevet beskidt, forklarer han.

Med andre ord er der udgifter på mindst 200.000 kroner forbundet med købet af Danmarks billigste hus, når man regner med, at huset skal rives ned, og byggegrunden skal gøres klar til et nyt hus. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Billig byggegrund

Ifølge ejendomsmægleren er det en billig måde at købe sig en byggegrund til langt under en halv million kroner på.

I sidste uge blev historien om boligannoncen bragt på tv2fyn.dk og flere andre medier, og det fik interessen til at stige voldsomt, efter huset blev omtalt som Danmarks billigste.  

- Huset havde vi solgt alligevel, men vi kan se, at aktiviteten stiger voldsomt, fortæller ejendomsmægleren.

På statistikken har Nybolig kunnet måle, at trafikken og dermed interessen for ejendommen var 13 gange højere end nummer to på listen.

Fakta om huset

 

Oversigt

    Oversigt