Danmarks første professor i fysioterapi på Syddansk Universitet

Svensk forsker skal opbygge det første danske forskningsfelt i fysioterapi på Syddansk Universitet.

Docent dr.phil. Ewa Roos, Lunds Universitet bliver den første professor i fysioterapi i Danmark.

Ewa Roos ansættes ved Institut for Idræt og Biomekanik på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og hun tiltræder stillingen den 1. maj.
Det nye professorat er et led i en samarbejdsaftale mellem Danske Fysioterapeuter og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som har en omfattende forskning inden for bevægeapparatet.

47-årige Ewa Roos er uddannet fysioterapeut i Sverige i 1981, og hun har været idrætsudøver på eliteplan.

Elitesporten inspirerede hende til at forske i bevægeapparatet, og hun blev dr. phil. og docent ved Det Medicinske Fakultet i Lund i 2003.

Her har Ewa Roos opbygget en tværfaglig forskergruppe med fokus på leddegigt, specielt brugen af træning som behandling og forebyggelse af leddegigt i knæet.  

Oversigt

    Oversigt