Danmarks kraftigste computer på SDU

Intet mindre end Danmarks kraftigste computer - og Europas tredjekraftigste computer - blev mandag samlet og sat op på Syddansk Universitet i Odense.

Det er virksomheden Dell, der sammen med SDU har skabt supercomputeren, som mandag ankom til universitetet i 40 kasser. Her samlede studerende fra Institut for Fysik og Kemi den hurtigttænkende maskine.

Ifølge SDU svarer computerens kapacitet til hele 2000 hjemme-PC'ere. Computeren skal bruges til grundforskning i fysik og kemi og skal blandt andet være med til at sørge for, at mennesket kan forstå medicinens virkning på menneskekroppen.
- Vi vil komme tættere på at kunne "se", hvad der sker inde i de enkelte celler, for eksempel hvad forskellen er på en syg og en rask celle. I stedet for at sætte et forsøg i gang, som måske har en million chance for at give et resultat, kan vi lade computeren beregne, hvilket forsøg, der sandsynligvis har størst chance for at have en effekt, forklarer lektor Frank Jensen, SDU.

Oversigt

    Oversigt